Gider frivillige bidrage til velfærdssamfundet?

Der er rift om de frivillige ildsjæle i kommunerne, men de er ikke blot en gratis arbejdskraft, der kan sættes til at skabe kommunal velfærd til 0 kr. i timeløn. Hvis de frivillige skal engagere sig oprigtigt, er kommunerne og andre samarbejdspartnere nødt til at møde de frivillige i øjenhøjde og sætte sig ind i den logik og motivation, der driver frivillige. Det handler om at skabe en ligeværdig relation baseret på tillid og have fokus på, at begge parter får et udbytte ud af partnerskabet.

De frivillige sociale foreninger bidrager let

Mange kommuner har opbygget erfaringer med den frivillighed, som rummes i de mange frivillige sociale foreninger. Her er de frivillige ofte optaget af at kæmpe for en sag, forbedre uretfærdige forhold og skabe gode oplevelser for mennesker, der har brug for en håndsrækning. Det kan være udsatte børn, ældre, patienter, handicappede og mange andre målgrupper, der kendetegnes ved at have fælles udfordringer eller fælles mål. Nogle af de frivilliges motiver for at tage del i arbejdet er således lysten til at gøre en forskel, hjælpe andre, kæmpe for en sag og selvfølgelig det sociale aspekt i at gøre noget sammen med andre.

Aktivitetsbaserede foreninger rummer enorme ressourcer

En meget stor del af det frivillige arbejde i Danmark finder sted i de mange aktivitetsbaserede foreninger. Det kan være de folkeoplysende foreninger som fx fodbold, idræt og spejdere, men virkelysten er også stor i kulturelle foreninger, lokalråd og borgerforeninger mv. Disse foreninger har ofte et meget stort fokus på at skabe aktiviteter og værdi for deres egne medlemmer og borgerne i deres eget område. I en skytteforening er de frivillige optaget af at dyrke deres idræt sammen og blive dygtigere til rent teknisk og mentalt at beherske skydekunsten for dernæst at deltage i stævner og turneringer med andre ligesindede i ind- og udland. Derudover bruger de frivillige mange kræfter på at skabe den sociale sammenhængskraft i foreningen og i det hele taget at drive foreningen som demokratisk platform. Der går således meget tid med møder, drift af bygninger, udviklingsaktiviteter, hjemmeside, dialog med kommunen, regnskab, vagtplaner, rekruttering af nye medlemmer osv.

Ved første øjekast kan det se ud som om, den store frivillige arbejdsindsats er et lukket kredsløb, som blot driver aktiviteterne for foreningens egne medlemmer. Dermed er den ikke så let at sætte i spil som frivillighed, der hurtigt og direkte kan bidrage til at skabe velfærd i kommunerne. Til gengæld er den robust, enorm, demokratisk og har en stor udbredelse. Min påstand er, at især de folkeoplysende foreninger har et stort potentiale for at skabe mere værdi i det kommunale landskab, men det centrale spørgsmål er: hvad driver foreningsfrivillige?

Motivation kommer indefra og udefra

Motivation er de faktorer, der aktiverer, retningsbestemmer og opretholder adfærd i forhold til at nå et bestemt mål. Faktorer kan både være biologiske, psykologiske og socialt betingede. Motivation er ikke manipulation, hvor man får folk til at gøre noget de egentlig ikke vil, eller ændrer en persons opfattelse af en situation, uden at denne er klar over det.

Motivation kan komme indefra og fx være baseret på lyst, vilje, følelser, instinkt, drivkraft, ideologi, interesse, nysgerrighed, behov osv. Men den kan også komme udefra i form af den sammenhæng vi befinder os i, andre inviterer os, en er i nød, det vil give mening at vi gør det her sammen, andre har forventninger til mig osv. Derudover motiveres vi i høj grad af mål og belønning, der trækker os i bestemte retninger.

En af teorierne om motivation, der passer særligt godt på folkeoplysende foreninger, er Peter Holdt Christensens TURPAS model. Det handler om at skabe et Tilhørsforhold, Udfordrende opgaver, Rimelighed, og at give rum til Præstation, Autonomi og Selvrealisering.

(Teksten fortsættes under billedet)

Motivationsledelse er omdrejningspunktet

Hvis foreningen skal løfte blikket og engagere sig i opgaver i lokalsamfundet, der ligger udenfor foreningens normale virkeområde, er der brug for fremsynede foreningsledere. Der er behov for bestyrelser og ledere, som kan arbejde strategisk og indgå dialog med samarbejdspartnerne. Men endnu vigtigere er det at kunne skabe motivationen blandt de frivillige, som skal engagere sig direkte i arbejdsopgaverne.

Det er altså en central ledelsesmæssig opgave at møde sine frivillige ildsjæle i øjenhøjde og skabe en lyst og begejstring til at gøre en indsats for foreningen og for lokalområdet. Den, der er med i foreningen for at kæmpe for sagen, vil se nytten af sin indsats. Den, der er optaget af det sociale element, vil se et blomstrende fællesskab. Den, der brænder for foreningens formål, vil høre en levende fortælling om en aktiv forening med stærke værdier.

Folkeoplysende foreninger skal ikke smide alt hvad de har i hænderne og løbe hen på det nærmeste plejehjem for at lave saftevand og underholde de ældre. Men gennem motivation af sine frivillige og åbenhed overfor omverdenen, har foreningerne store muligheder for at lave tiltag, der både gør noget godt for foreningen og samtidig gavner samfundet. Skytteforeningen kan fx gøre en indsats for at opsøge børn med særlige behov og invitere dem med ind i foreningens fællesskab eller være opsøgende i forhold til den lokale skole og bidrage til undervisningen igennem Den åbne skole. Men det bedste resultat opnås, når foreningens frivillige er top motiverede og klar til at tage imod med åbne arme.

Se mere

Forandring i forening 1: Bogens 10 hovedpointer

Forandring i forening 2: Frivillighed er nøglen til morgendagens velfærd

Bogen Forandring i forening

Se hvordan vi arbejder med partnerskaber