Der skal investeres først
Frivillighed er nøglen til morgendagens velfærd Kommunerne er under et stort økonomisk pres og har vanskeligt ved at opretholde velfærdssamfundet med de tilgængelige ressourcer og metoder. Frivillighed i dens mange afskygninger er et eftertragtet bud på andre løsninger, hvor frivillige bidrager til at skabe et stærkt civilsamfund med servicetilbud og sammenhængskraft lokalt.
Men frivillige er ikke oplagt gratis kommunal arbejdskraft, der kan sættes til hvad som helst. De har deres egen motivation og logik, og vil kommunerne have de frivillige i spil, må der investeres i dem. Et helt oplagt sted at tage fat er i det store potentiale, som de mange folkeoplysende foreninger rummer i hver af landets 98 kommuner.
Velfærdssamfundet vakler
Det velfærdssamfund, vi kender, er bygget op over 100 år. Det rummer en stor grad af tryghed og tager hånd om mennesker, der kortvarigt eller i længere tid har brug for støtte for at have en god tilværelse. Det bygger på en balance mellem rettigheder og pligter for den enkelte borger, og med tiden er der opbygget en solid offentlig administration. Gennem borgernes og virksomhedernes betaling af skat, moms og afgifter får staten, regionerne og kommunen indtægter, så de kan betale for de mange ydelser og tilbud, der gavner den enkelte og fællesskabet.
Men der er mange udfordringer forbundet med modellen anno 2015, og især i kommunerne, hvor borgerne har den største kontakt med velfærdsydelserne. Der er ikke penge nok til at opretholde det niveau, borgerne efterspørger. Der er større og større forståelsesmæssig afstand mellem borgerne og politikerne og lokaldemokratiet lider. Der er stor forskel på mulighederne i yderområderne og i byerne, hvilket fører til vækst i byerne og affolkning af landdistrikterne.
På mange punkter er der brug for, at mennesker tager skeen i egen hånd og skaber en udvikling sammen med velfærdssamfundet, frem for at være passive modtagere af offentlige tilbud af faldende kvalitet.
Frivillige har særlige kvaliteter
Frivillighed handler om at blomstre op og skabe gode liv. At se frivillige som gratis arbejdskraft, der kan erstatte kommunale medarbejdere, er helt meningsløst. Men frivillige kan skabe en enorm værdi som supplement til den offentlige velfærdsskabelse, og når kommunen og frivillige går sammen, kan der opstå værdi, som ingen af dem kan klare alene.
Frivillige kan skabe engagement og tillid i relationer med andre mennesker, hvor mødet er ligeværdigt. Frivillige tilfører nye måder at tænke på og går i gang med løsninger, som en kommune ikke selv har blik for. Frivillighed skaber mulighed for at alle mennesker kan bidrage – både eksperter, udsatte, ældre og børn – og det bringer mennesker sammen, som til daglig kan leve i lukkede cirkler og opbygger fordømmende billeder om ”de andre”.
Frivillighed kalder på større risikovillighed, opfindsomhed og eksperimenter. Som frivillig kan man udvikle sider af sig selv og prøve ting af, som en kommune eller arbejdsgiver har svært ved at turde.
(Teksten fortsætter under billedet)
Potentialet i de folkeoplysende foreninger
Der findes mange forskellige typer af frivillige, som er organiseret på mange måder og er drevet af forskellige motiver og logikker. Men særligt de tusindvis af folkeoplysende foreninger i alle landets kommuner har et uopdyrket potentiale til at skabe værdi i lokalsamfundet.
Tusindvis af unge og voksne foreningsledere hos spejderne, idrætsforeningen, fodboldklubben, cykelklubben og alle de andre, som er omfattet af tilskud og spillereglerne i Folkeoplysningsloven, repræsenter en enorm ressource. Det er foreninger, som er bygget op om interessen for en kerneaktivitet og organiseret som en demokratisk og åben struktur. Her går der mange timer med bestyrelsesarbejde, vedligeholdelse, kommunikation, fundraising og organisering af aktiviteterne, hvor foreningens medlemmer er i centrum. I alle opgørelser over frivilligt arbejde i Danmark udgør de folkeoplysende den største volumen af frivillige arbejdstimer.
Hvis denne frivillige indsats ikke bare går til drift af foreninger og medlemsfællesskaber, men kan inspireres og motiveres til at åbne sig op mod lokalsamfundet, kan det blive en enorm motor for værdiskabelse lokalt. Rigtig mange foreninger er allerede dybt engageret lokalt og skaber allerede stor værdi. Det kan de blive meget bedre til at fortælle om, og så kan der skabes endnu mere værdi gennem åbne aktiviteter, partnerskaber og større lokal sammenhængskraft.
Min påstand er, at foreninger kan styrke lokaldemokratiet, påvirke land-by balancen, inkludere i stærke fællesskaber, udvikle lokale kompetencer og inspirere til gode liv overalt i Danmark. Og de kan sagtens bare være almindelige foreninger samtidig.
